Milans historie

– Fra frustration til finale

Da vi gik i tankerne om at finde en fremtidig større pony som afløser for Silles dejlige dressurpony  Frøken, var overvejelserne om vi skulle købe en ”garvet” aldrende dressurpony, eller om vi skulle investere i en ung endnu ikke redet pony. Valget faldt på det sidste, for så var vi sikre på, at den ikke ville ligge inde med skjulte ”fejl” så som gamle skader, eller slidskader der bare ventede på at bryde op.

Valget faldt på Milan A.M. en fantastisk pony på næsten 140 cm med rigtige gode gangarter men vigtigst af alt ..et fantastisk blidt temperament.  Milan havde endnu ikke haft rytter på da vi hentede ham, men allerede efter et par dage red Sille rundt på ham, som om han aldrig havde lavet andet end at bære på en bette rytter på 30 kg.  ALT accepterede han som det naturligste i verden og ALDRIG prøvede han at lave det mindste ballade ..nej tungen lige i munden ..sådan er Milan.

Efter få ugers ridning syntes jeg dog der var et og andet der ikke var helt rigtigt og Silles træner Thomas de Silva syntes også At han var en lille bitte smule stram, vi kunne ikke sætte fingeren på hvad det var, men vi syntes bare der var noget galt bagtil. Af sted til anerkendt dyrehospital hvor jeg prøvede at forklare at et og andet ikke var korrekt !  Ja de kunne ligeså godt have grinet mig op i mit åbne ansigt (det gjorde de næsten). De mente at det var nær den perfekte pony, bøjeprøve, longearbejde og observation under rytter..nej der var INTET galt med ponyen. tvært i mod bevægede han sig stort og rummeligt, og deres mening:   var at jeg var en hysterisk pyldremås så vi drog hjem med uforrettet sag.

Ridningen fortsatte hjemme ca. 2 gange i ugen, men søde Milan begyndte at vægre sig ved at sætte indvendige bag til udvendige,  og han var efterhånden ikke så blød og smidig som før.. Dyrlæge hidkaldt og jo,  han var lidt øm i lænden og nakken, måske sadlen ??  Sadlen som for resten VAR tilpasset ham, blev tilpasset endnu engang og et par kiropraktiske behandlinger samt massage hjalp da også umiddelbart (tænderne var selvfølgelig ordnet før tilridningen var påbegyndt), så vi drog af sted til dsp kvalifikation til championatet…Milan vandt for 2er ponyerne, alle var glade, dog var jeg stadig urolig og syntes overhovedet ikke han gik som han burde kunne gå !!

Milan fik en uges pause før vi gik i gang igen. Denne gang havde Sille svært ved at styre Milan rundt og da han rejste sig i stedet for at søge ud til udvendige tøjle, vidste vi den var helt gal, for sådan kunne han ALDRIG finde på at opføre sig, med mindre han havde virkelig ondt.  Han reagerede ikke ved tryk nogen steder på kroppen og han var fuldstændig symmetrisk, altså helt perfekt.. ja altså bortset fra at han ikke ville ”flytte” og jeg nu var jeg efterhånden ret desperat…og så er det det begynder at blive underligt !!!!

Birthe Johannesen havde set Milan på en lille video vi havde lagt på nettet, en video der havde givet Milan rigtig meget ros….men det var ikke for at rose Birthe ville snakke om videoen …Birthe havde observeret at Milan ikke gik korrekt og at noget var galt, den helt samme fornemmelse som jeg hele tiden havde haft og nærmest i desperation over at ingen ”normal” behandlinger havde haft en virkning bestilte jeg Birthes samarbejdspartner Jesper til at komme og ”se” Milan….SE er det rigtige ord ..for han SÅ på min pony ..jeg lyver ikke….5 sek. Så gik han hen og prikkede på den knogle der sidder over øjet på ponyen og sagde ….ja her har vi så problemet, der sidder nogle nerver i klemme …RIGHT !! tænkte jeg, det er da bag på den er gal, ikke foran !!! Nå men nu havde jeg jo ligesom valgt at ”tro på” en behandling som almene dyrlæger ikke officielt tror på  ..så jeg lod manden gøre sit arbejde…og det var meget meget forbløffende og fascinerende. Jesper brugte sine fingerspidser.. intet andet, han placerede fingrene på forskellige punkter, især i hovedet på Milan ..genskabte balancer, som han kaldte det og healede samtidig.. Milan stod musse stille og tog imod, når det blev ”for meget” for ham, viste han det ganske let med sit kropssprog som Jesper læste, mange gange lige før Milan selv fortalte det  ..vi var målløse og især Thomas, som ikke havde lagt skjul på hvad han mente om den sag, stod med åben mund….og man var ikke ET sekund i tvivl om, at hvad han end foretog sig, skete der ting i Milans krop.  Efter en god time var både Jesper og Milan mentalt færdige og behandlingen var slut. Jeg spurgte Jesper hvor mange behandlinger han skulle have endnu før han ville være rask og han svarede til vores undren at Milan skam var helt klar nu og at tingene var rettet….det undrede mig meget.. jeg manglede ligesom at det sagde ”knæk og bræk” altså at Milan reagerede fysisk på behandlingen, men nej…disse fingerspids berøringer skulle altså have repareret min pony…

Jeg må indrømme at både Thomas og jeg tvivlede noget da vi et par dage senere sadlede Milan op igen, men det var der ingen grund til. Milan var ”gamle” Milan igen og ja nu efter EN uges ridning har han så lige vundet championatet for 4 årige dressurponyer, med gangartskarakterer helt i top og langt højere end dem han fik i kvalifikationen og vi har ikke siden haft den grimme følelse af at der var ”noget” galt.

Hvorfor jeg vælger at dele denne oplevelse med jer ? 

Det gør jeg, fordi i måske også står med en pony/hest hvor al almen behandling har slået fejl, hvor i føler at noget er galt uden at kunne sætte fingeren på hvad der er galt og hvor heller ikke dyrlægerne har kunne løse problemet. Måske føler i bare der er noget der ikke er rigtigt.. noget der ikke kan forklares. Vi mennesker har så svært ved at acceptere at ikke al behandling kan måles i hvor meget medicin vores dyr skal have og at der findes mennesker der bare kan mere end øjet kan se. En af disse mennesker hjalp Milan, også selv om vi ikke troede på det DENGANG.

Kærlig hilsen Trine og Milan

Sille & Milan

Sille & Milan